Efterårs- og vinteraltankasser

Oprettet d.

Efterårs- og vinteraltankasser

Planter til din efterårsaltankasse

Vi har i samarbejde med den urbane gartner Boe Sallingboe og Plantecenter Grønne Hjem i Valby lavet en lille oversigt over 4 forskellige typer altankasser, som kan pynte på din altan her i efterårs- og vintermånederne.

Boe Sallingboe, der står bag Altan-alferne og Urbangarden, har givet sit bud på fire efterårs- og vinter-altankasser til altanen.

Vi har købt alle planter hos Plantecenter Grønne Hjem i Valby, hvor vi fik meget ekspertviden fra deres gartnere.
Det er en kæmpe hjælp, hvis man ikke selv har så stor erfaring med planter og blomster i forhold til årstid. De kan klart anbefales, hvis du har brug for ekstra sparring, inden du går i gang.

Se også stemningsgalleriet med efterårsaltankasserne på altanen nedenfor ↓

4 altankasser: Den spiselige, den vilde lyseblå, den gamle grøftekant og mormors hyggelige

Den spiselige altankasse
Rosmarin, Salvie flere varianter, Kinesisk hvidløg, Palmekål, Citrontimian, Kryddertimian


Den vilde lyseblå altankasse
Nepeta blåkant, Krybende sølvbynke, Blåaks, Blå Bjørnegræs, Erica Forårslyng, Skovasters, Scilla


Den gamle grøftekant altankasse
Trælyng, Alunrod, Lampepudsergræs, Amellusasters, Japansk Blodgræs, Revling Lyng, Vibeæg


Mormors hyggelige altankasse
Geranium Rozanne, Sankthansurt, Høstanemoner, Læbeløs, Purpursolhat, Botaniske tulipaner


Ekstra planteliste:
Tidlige løgplanter der kan give liv til dit uderum i årets første måneder:
Vintergæk, Krokus, Erantis, Anemone, Scilla, Vibeæg og Botaniske tulipaner

Tips og tricks:
Generelt er de valgte planter glade for at stå lidt tørt i det. Og man kan med fordel plante dem ud i lidt sur jord, som rododendronjord, IKKE rå spagnum.
I forhold til at vande på denne årstid er tricket, ifølge Boe Sallingboe fra @altan_alferne, at "man skal vande lidt men ofte, så planterne ikke står og sopper".

Man kan sagtens plante tæt, 1 plante pr. 10cm, så vil de passe på hinanden og man får et herligt vildt udtryk.

I forhold til farvesammensætning er smag en smagssag, så det er op til den enkelte at finde ind til sin egen kreative altan-gartner :-)

Stemningsgalleri fra altanen


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar