butik@altanbutikken.dk">

Altanmøbler i teak - er det nu også bæredygtigt?

oprettet d.

Altanmøbler i teak - er det nu også bæredygtigt?

 

Her ses den tydelige forskel mellem det mørke og meget olieholdige kernetræ, og det mere tørre, og derfor lysere, splint.

Der findes mange fordomme om teaktræ, og disse bunder desværre i misforståelser og 30-40 år gamle antagelser og produktionsmetoder. Her kommer en hurtig gennemgang af teak som materiale til udemøbler, og vores tilgang til teak som bæredygtigt materiale.

 

Teak er særdeles velegnet til produktion af udendørsmøbler, da træet er meget olieholdigt og har svampenedbrydende egenskaber. Det er et materiale der ikke nødvendigvis behøver meget vedligeholdelse. Hvis du vælger ikke at oliere dine altanmøbler i teak, vil de få en grålig nuance med tiden. Denne slags patina har selvfølgelig sin charme, men hvis du vedligeholder dine teakmøbler med eksempelvis teakolie.

 

Teaktræ inddeles i forskellige kvaliteter, nemlig kernetræ, splint og bark.

  • Kernetræ er den inderste og dermed bedste del af teaktræet, farven er ensartet mørk brun eller rødlig og har en overflade der kan virke næsten skinnende. Inden for kernetræet findes der yderligere gradueringer, da man skelner mellem Grade A eller Grade AB (hvor en lille smule lyst træ er tilladt). Grade A teak kan stå ubehandlet eller den kan olieres, og holdbarheden på denne kvalitet kan være helt op til 50 år.
  • Splint er det yderste af selve træet som er meget lysere, og man taler her om den dårligste kvalitet kaldet Grade C.

 

Der laves masser af billige møbler i denne kvalitet, men holdbarheden er desværre ikke særligt imponerende, og træet har tendens til at sprække. Typisk koster denne kvalitet 1/10 af prisen for kernetræ, og derfor kan der også produceres billige teakmøbler. Hos Altanbutikken bruger vi udelukkende holdbar A eller AB træ - aldrig den dårlige C kvalitet.

 

Teak vokser naturligt i tropiske områder af Asien, og der har for år tilbage været drevet rovdrift på denne trætype. Derfor er der en udbredt fordom om, at teaktræ ikke er et bæredygtigt materiale. Disse fordomme er der dog ikke længere hold i, da der nu er indført meget skrappe restriktioner for import af teak til EU. Det enkelte produkt, eksempelvis en altanstol, skal kunne føres tilbage til præcis det træ som er fældet. Al den teak vi bruger i produktionen af vores altanmøbler, kommer fra plantager hvor man aktivt har plantet teaktræer. Desuden bruger vi kun teak fra FSC-certificerede plantager.

 

Da produktionen af teaktræ nu er blevet kraftigt reguleret, bruger vi stadig teak i produktionen af vores altanmøbler. Det er ikke kun produktionsmåden der gør teak til et bæredygtigt material. Hårdheden og kvaliteten af netop teak, gør det til et langtidsholdbart materiale, der kan modstå alle det danske vejrs foranderligheder.

 

FSC - Forest Stewardship Council - er en international non-profit medlemsorganisation, der blev stiftet I 1993. Organisationens hovedopgave er at fremme bæredygtig skovdrift og økonomisk levedygtighed i alverdens skove samt sikre skovarbejdernes sociale rettigheder.

 

FSC-mærket er en garanti for træ og papir, du kan købe med god samvittighed. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

 

FSC er desuden den eneste globale mærkningsordning, der har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Verdens Skove (tidligere kendt som Nepenthes). FSC- mærkede produkter kan findes i alle sammenhænge, blandt andet: emballage, møbler, papir, aviser og andre tryksager og byggematerialer.

 

Se vores store udvalg af altanstole i teak her

Se vores store udvalg af altanborde i teak her

Se vores store udvalg af altankasser i teak her


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar