Fri fragt ved 1.000 kr. | Levering 1-3 hverdage

Bark, splint, og forskellige grader af kernetræ - Bliv lidt klogere på teak-junglen

Teak er ikke bare teak. Det er faktisk en jungle af forskellige kvaliteter og gradbøjninger. Her kommer en hurtig gennemgang af de forskellige teak- kvaliteter du kan støde på, når du skal købe altanmøbler. 

Teak er særdeles velegnet til produktion af udendørsmøbler, da træet er meget olieholdigt og har svampenedbrydende egenskaber. De naturlige olier gør også træet uspiseligt for skadedyr som termitter. Det er et materiale der ikke nødvendigvis behøver meget vedligeholdelse. Hvis du vælger ikke at oliere dine altanmøbler i teak, vil de få en grålig nuance med tiden. Denne slags patina har selvfølgelig sin charme, men hvis du vedligeholder dine teakmøbler med eksempelvis teakolie beholder træet sin mørke og varme glød. 

Teaktræ inddeles i forskellige kvaliteter, nemlig kernetræ, splint og bark:

  • Kernetræ er den inderste og dermed bedste del af teaktræet, farven er ensartet mørk brun eller rødlig og har en overflade der kan virke næsten skinnende. Inden for kernetræet findes der yderligere gradueringer, da man skelner mellem Grade A eller Grade AB (hvor en lille smule lyst træ er tilladt). Grade A og Grade AB teak kan st ubehandlet eller den kan olieres, og holdbarheden på denne kvalitet kan være helt op til 50 år. Da Grade A teaktræ efterhånden er meget svært at få fat i. Er man i stor grad gået over til at bruge Grade AB. De teaktræer der høstes på plantagerne i dag er typisk meget mindre en tidligere. Derfor er overfladen noget mindre jævn i farven hvis man sammenligner med tidligere teaktræ. 
  • Splint er den del af træet der ligger mellem kernen og barken. Splinten er fuld af levende celler, og det er her vand og næringssalte sendes fra roden op til bladene. Splint er betydeligt lysere end kernetræ, og man taler her om den dårligste kvalitet kaldet Grade C. 
  • Barken sidder naturligvis yderst skal beskytte det underliggende splint og kernetræ mod udtørring, infektion og fysiske beskadigelser. Derudover leder den de organiske vækststoffer fra bladene videre til grene, stammen og rødderne. Barken fra teaktræ har, efter sigende, gode medicinske egenskaber, men kan ikke bruges i møbelproduktion. 

Teaktræets forskellige kvaliteterHer ses den tydelige forskel mellem det mørke og meget
olieholdige kernetræ, og det mere tørre, og derfor lysere, splint.

Der laves masser af billige møbler i den omtalte Grade C kvalitet, men holdbarheden er desværre ikke særligt imponerende, og træet har tendens til at sprække. Typisk koster denne kvalitet 1/10 af prisen for kernetræ, og derfor kan der også produceres billige teakmøbler.

Hos Altanbutikken bruger vi udelukkende holdbart A eller AB træ - aldrig den dårlige C kvalitet. 

Se det store udvalg af altanstole i teak
Se det store udvalg af altanborde i teak
Se det store udvalg af altankasser i teak